Hvad er en Ads-audit?
En Ads-audit er en gennemgang af din annoncekonto, hvor jeg leder efter det, der koster dig penge uden at give noget tilbage. Det er det første, jeg gør, når jeg overtager en konto. Kører din konto allerede fornuftigt, siger jeg det.
Det kigger jeg på
Jeg starter med målingen, fordi alt andet bygger på den. Derefter går jeg kontoen igennem punkt for punkt.
Sporing
Måler din konto de rigtige handlinger, fx køb, formularer og opkald? Tæller sporingen forkert, styrer Google efter de forkerte ting.
Søgeord
Betaler du for søgninger, der aldrig giver noget? Jeg kigger på dine søgeord, de søgninger, du faktisk bliver vist på, og dine negative søgeord.
Budstrategi
Passer din budstrategi til den mængde data, kontoen har? Googles automatiske budstrategier kræver, at konverteringssporingen er i orden.
Landingssider
Lander de besøgende på en side, der passer til annoncen og gør det nemt at købe eller kontakte dig?
Merchant Center og feed
Har du en webshop, tjekker jeg feedet for fejl og afviste produkter og ser på, hvordan produkterne er delt op i kampagnerne.
Dine andre kanaler
Annoncerer du også på Meta Ads, Microsoft Ads (Bing), LinkedIn Ads eller ChatGPT Ads, gennemgår jeg dem også.
Sådan foregår det
Auditten foregår i tre trin. Du bestemmer, hvordan du vil have svaret.
- 1
1. Skriv til mig
Brug formularen, eller ring til mig. Jeg svarer med det samme, og så aftaler vi, hvordan du helst vil have svaret på auditten.
- 2
2. Giv mig adgang
Jo flere adgange jeg får, jo bedre bliver gennemgangen. Det er typisk Google Ads, GA4, Google Tag Manager og Merchant Center og de andre annoncekonti, du bruger. Kontiene er stadig dine, og du kan fjerne adgangen igen, når auditten er færdig.
- 3
3. Du får svaret
Du får at vide, om der er noget at arbejde med, og hvad jeg ville gøre først. Du får det på den måde, vi har aftalt.
Har du ingen annoncekonto endnu?
Så er der ikke noget at gennemgå. I stedet holder vi et møde om dine muligheder: hvilke kanaler der giver mening for dig, og hvordan du kommer godt i gang.
Se kanalerne, jeg arbejder med
Det får du ud af det
Du får et ærligt svar på, om der er noget at arbejde med i din konto. Er der det, fortæller jeg dig, hvor pengene forsvinder, og hvad jeg ville gøre først. Jeg giver også gerne et par konkrete råd, du kan bruge med det samme.
Du får ikke en fuld plan, så du selv kan rette det hele. Auditten er en ærlig vurdering, ikke en implementeringsrapport. Vil du have rettet det, jeg finder, kan jeg gøre det for dig.
Kører din konto allerede godt, siger jeg det. Så ved du det, og det har ikke kostet dig noget.
Der er en gennemgående ærlighed i måden, I arbejder på.
Hvem kan få en Ads-audit?
Alle kan få en. Der er intet krav om et bestemt annoncebudget, en bestemt branche eller et bestemt land. Du skal bare have en annoncekonto, jeg kan kigge i.
Har du allerede et bureau, kan auditten bruges som et ærligt blik udefra. Skifter du bagefter, beholder du din konto og al historik, så kampagnerne ikke skal starte forfra.
Ingen binding, hverken før eller efter
Auditten er gratis, og du forpligter dig ikke til noget. Vælger du at arbejde med mig bagefter, er der heller ingen binding. Du kan stoppe fra måned til måned med en mail. Samarbejdet kører gennem SEOhaj ApS, som er Google Partner og B-mærket certificeret.
